Det kan mærkes i Københavns Lufthavn, at appetitten på flyrejser bliver ved med at vokse.

I maj strøg næsten 2,9 millioner passagerer igennem lufthavnens terminaler, oplyser den i en ny opgørelse.

Det svarer til en stigning på fem procent sammenlignet med den tilsvarende måned sidste år.

En del af forklaringen skal findes i, at der er langt flere, som bruger Københavns Lufthavn som mellemstation.

I årets femte måned gjaldt det for 650.000 passagerer, hvilket var 23 procent flere end i samme måned sidste år.

Udviklingen glæder Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

- Vi er meget tilfredse med udviklingen, som betyder, vi slår vores position fast som Nordeuropas største trafikknudepunkt. Mere end hver femte rejsende, der kommer gennem Københavns Lufthavn, er i transfer og på vej videre ud i verden, siger han.

- Det skyldes primært, at SAS har valgt at samle en stor del af sin trafik i København og gøre Københavns Lufthavn til sin globale hub.

Ni ud af ti af de såkaldte transferpassagerer kommer via København med et SAS-fly fra blandt andet Norge, Sverige, USA, Tyskland og resten af Danmark.

Mens lufthavnen tygger lidt på trafiktallene for maj, ser den på samme tid ind i årets travleste periode, som man for alvor tager hul på om få uger.

- Vi forventer, at op mod 9,5 millioner passagerer skal gennem terminalerne i de tre sommermåneder. Vi har forberedt os godt, så vi er klar til at tage imod de mange gæster, siger Peter Krogsgaard.

- Der vil dog være tidspunkter på de mest travle dage, hvor der kan opstå ventetid, så det gælder om at pakke lidt ekstra tålmodighed sammen med det gode feriehumør.

Lufthavnen anbefaler, at rejsende, som skal til en europæisk destination inden for Schengen-området, møder op to timer inden afgang.

Hvis man skal uden for Schengen-området, lyder anbefalingen på tre timer.

Også i Aarhus Airport er der fremgang i passagertallet. Den østjyske lufthavn havde i maj måned seks procent flere passagerer end i samme måned sidste år, og her er SAS også en af forklaringerne.

Selskabet har indsat større fly mellem Danmarks to største byer og har tilpasset afgangstiderne i København, så transferpassagerer fra Aarhus får mindre ventetid, inden de skal videre ud i verden.

Administrerende direktør Lotta Sandgaard tror desuden, at der er potentiale til langt flere afgange, hvis der bliver tilført mere kapacitet.

- Vi kunne med lethed sende flere gæster ud at rejse, hvis der var flere billetter i salg.

- Manglen på flykapacitet præger stadig det internationale billede, og vi glæder os meget til, at flyselskaberne får de nye fly, de har bestilt, så vi kan imødekomme østjydernes rejselyst, siger hun.

/ritzau/

God morgen og velkommen til tirsdag morgens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• København og Aarhus vil stoppe med Microsoft
• Grundfos investerer trecifret millionbeløb i nyt hovedsæde
• Trump har forandret verden. Men Lars Løkke lader ikke en god krise gå til spilde
• Uklarhed får tilslutning til fjernvarme til at falde

Men vi begynder ved hjemmearbejdspladsen.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Danskerne ligger i global bund på hjemmearbejde

Under coronapandemien var det rigtigt stort, men nu ligger danskerne i den globale bund, når det kommer til hjemmearbejde.

I snit arbejder danskerne 0,9 arbejdsdag hjemmefra pr. uge. Det er kun det halve af canadierne, der topper med 1,9 hjemmearbejdsdage pr. uge. Det fremgår ifølge Børsen af en ny rapport fra WFH Research, som cheføkonom Torsten Sløk fra den amerikanske kapitalforvalter Apollo og en af de mest citerede Wall Street-økonomer har set på.

40 lande er med i opgørelsen. Storbritannien, USA og Tyskland ligger i top med 1,8, 1,6 og 1,6 hjemmearbejdsdage hver uge. Finnerne arbejder 1,7 dage hjemme ugentligt, svenskerne 1,3 dage og nordmændene 0,9 dage ligesom danskerne. Kina og Sydkorea ligger helt i bund med henholdsvis 0,6 og 0,5 hjemmearbejdsdage.

Det skriver vi om

1. Trump har forandret verden. Men Lars Løkke lader ikke en god krise gå til spilde

Danmark kan ikke regne med USA og har ikke råd til kun at handle med lande, der deler vores værdier, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Derfor vil han og regeringen nu åbne døre for danske virksomheder på nye markeder – heriblandt Saudi-Arabien. Læs historien her.

2. De amerikanske aktier har haft den bedste maj i 35 år. Her er, hvad der kan komme nu

De amerikanske aktier havde den bedste maj i 35 år. Spørgsmålet er nu, om opsvinget kan fortsætte. To eksperter kommer med deres bud – og der er forskel på optimismen. Læs historien her.

Det bør du også læse

Nu er der en ny måde at finansiere det søde liv på: Sælg din bolig i små bidder

Bankerne er ikke vilde med at belåne dit hus, når du nærmer dig pensionsalderen. Men nu er der opstået en ny mulighed for at spise af dine mursten – uden at sælge huset. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. København og Aarhus vil stoppe med Microsoft

Landets to største kommuner, København og Aarhus, er ved at forberede sig på at sætte teknologigiganten Microsoft på porten og gøre sig uafhængig af amerikansk teknologi. I Aarhus er omkring 60 systemer allerede flyttet fra Microsofts cloudtjeneste Azure til en tysk udbyder, og alene Kultur- og Borgerservice venter at gå fra en regning sidste år på 800.000 kroner til 225.000 kroner i år på skiftet væk fra Microsoft-programmer, skriver Politiken. Begge kommuner går efter at spare penge på licenser men samtidig sikre deres data og sørge for, at de ikke kan blive ramt, hvis Donald Trump pålægger teknologigiganterne at lukke for deres tjenester.

2. Grundfos investerer trecifret millionbeløb i nyt hovedsæde

Industrikoncernen Grundfos investerer et trecifret millionbeløb i et nyt, globalt hovedsæde i Bjerringbro for 660 medarbejdere. Det skal stå klart i 2027 og er selskabets største ejendomsinvestering hidtil, skriver Finans. Byggeriet opføres af ejerfonden, Poul Due Jensens Fond og skal medvirke til at tiltrække de rette medarbejdere og skabe synergier ved at samle alle.

3. Uklarhed får tilslutning til fjernvarme til at falde

FOrvirrende og uklare meldinger fra regeringen får tilslutningen til at skifte til fjernvarme til at falde blandt danskerne. Flere fjernvarmeselskaber langer ud efter regeringen, skriver TV 2. »Borgerne bliver holdt som gidsler, fordi det er svært at gennemskue, hvad den rigtige beslutning er, når man skal have varme i stuen,« siger Jens Ole Pihl-Andersen, chef for Fjernvarme i Fors. Kun 30-40 procent af husstandene melder sig til, når hans selskab tilbyder fjernvarme i et nyt område. 25 borgmestre har i et fælles brev til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet krævet, at politikerne bekræfter aftalen om udfasning af gas, så fjernvarmeforsyningen er på plads sidst i 2028.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

• Dow Jones: +0,08 procent
• S&P 500: +0,41 procent
• Nasdaq: +0,67 procent

Asien – indeks tirsdag kl. 7.10:

• Japan Nikkei: +0,03 procent
• Hongkong Hang Seng: +1,13 procent
• Kina CSI Shanghai: +0,48 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god tirsdag!

På trods af global uro og økonomisk usikkerhed vokser danskernes formuer støt. Nye tal viser en markant stigning, der luner i de danske hjem.

Tallene kommer fra en opgørelse, som pensionsselskabet Velliv har foretaget.

Danskernes samlede nettoformue steg fra 7.367 milliarder kroner i 2023 til 7.688 milliarder kroner i 2024, når der korrigeres for inflation

Det betyder, at hver voksen dansker i gennemsnit blev 7.500 kroner rigere efter skat i 2024

Spørgsmålet er nu, om den positive udvikling vil fortsætte i år, og hvilken betydning de voksende formuer vil have for dansk økonomi i en usikker verden.

»Dansk økonomi står et ufatteligt stærkt sted, og vi kan bryste os af at bo i et af verdens absolut rigeste lande. Det afspejles også i danskernes økonomi og formuer, som er meget robuste,« siger rådgivningsekspert i Velliv Jens Christian Nielsen.

Vi sparer op

Mere præcist udgøres nettoformuerne af danskernes friværdier i boligerne, der er værdien af boligen minus gælden. Herudover er det værdien af frie midler samt pensionsopsparingen efter skat.

Sidstnævnte vil sige, at der er taget højde for, at pensionen bliver beskattet, når man begynder at få den udbetalt.

I opgørelsen fra Velliv kan man se, at danskernes formuer toppede i 2021 og tog et stort dyk i 2022, som var et rigtig dårligt år på de finansielle markeder.

Men herefter er det stille og roligt gået fremad, og med de nye tal er vores samlede nettoformue kun omkring 200.000 kroner fra toppunktet.

Det er dog usikkert, om denne udvikling vil fortsætte i år.

Efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, skød gang i handelskrigen, har aktiemarkederne taget nogle gevaldige rutsjeture, og det vil kunne ses på danskernes pensionsopsparing og også fri opsparing i det omfang, at den er investeret og ikke står i kontanter.

Jens Christian Nielsen er alligevel optimistisk og tror, at vores samlede nettoformue vil vokse med lidt over 100.000 kroner i år til omkring 7.800 milliarder kroner.

Den fremgang vil primært være drevet af større friværdier i boligerne. Både regeringen og de økonomiske vismænd forventer, som det er blevet beskrevet i Berlingske, at boligpriserne vil stige yderligere i år.

Hvis danskerne samtidig undlader at gældsætte sig mere, er vejen banet til større formuer for danskerne.

»Danskerne konsoliderer sig fornuftigt. Vi sparer op og gældsætter os ikke yderligere. Vi er meget tilbageholdende. Det har været godt for vores samlede opsparing,« siger Jens Christian Nielsen.

Ekstremt usikkert

I tallene fra Velliv kan man se, at den gennemsnitlige nettoformue for alle danskere er kommet op på 2,1 millioner kroner ved udgangen af 2024. Det er for alle voksne danskere. Det vil sige over 18 år.

Det er en stigning på 90.000 kroner pr. dansker sammenlignet med året før.

Men der er også meget store geografiske forskelle.

En række kommuner nord for København samt Dragør og Frederiksberg præger toppen af listen, hvor Gentofte og Rudersdal ligger øverst.

Men der er også kommuner i hovedstadsområdet, der ligger i bunden. Det drejer sig om Høje-Taastrup, Albertslund, Brøndby og Ishøj.

I Gentofte er formuen pr. voksen indbygger i gennemsnit næsten syv gange større end i Ishøj.

Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen deler Vellivs opfattelse af, at vores formuer vil komme til at vokse i år i et eller andet omfang.

»Friværdierne vil efter alt at dømme også stige i år. De er allerede steget så markant i år, at yderligere stigninger forekommer sandsynlige. Der, hvor det er ekstremt usikkert, er omkring de finansielle markeder,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun fremhæver, at tilbage i starten af april havde hun meget svært ved at forestille sig, at vi kunne nå at få et plus på vores pensionsopsparinger i år og på den øvrige opsparing, vi har i aktier.

»Siden har de finansielle markeder rettet sig meget, så jeg vil ikke udelukke, at der også kan komme et plus herfra. Det kan også afhænge meget af, hvad Donald Trump finder på. Slaget er ikke helt tabt endnu, for der er stadig et halvt år tilbage,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Kræver ro om to ting

For hele den danske økonomi er det naturligt nok godt med de voksende formuer. Det giver forbrugerne en følelse af sikkerhed i de ellers usikre tider.

Det kan være med til at holde hånden under privatforbruget, hvilket bliver en af de afgørende ting for den danske økonomi i den kommende tid, ikke mindst fordi vores eksport kan gå en svær tid i møde.

Men effekten skal bestemt ikke overdrives. Med svagt stigende formuer, voksende realløn og med masser af kontanter på bankbøgerne har danskerne muligheden for at åbne mere for pungen.

Louise Aggerstrøm Hansen mener dog, at ro om meldingerne fra Det Hvide Hus samt ro om priserne er to ting, der skal til, før vores forbrug igen tager fart.

»Mange er stadig bekymrede for inflationen. Vi tror, at privatforbruget vil vokse et sted mellem én og halvanden procent i år. Det er ikke særlig imponerende,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der understreger, at det både kan blive væsentligt lavere og højere. 

»Det afhænger af, i hvilket omfang danskernes bekymringer sætter sig i deres faktiske forbrug,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Han slår øjnene op hver morgen og er spændt på, hvilken virkelighed han vågner til.

Selvom udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har set en del, udvikler verdenssituationen sig lige nu i et tempo, som han ikke bryder sig om.

Sådan er det også for danske eksportvirksomheder.

I årtier har de og den danske statskasse nydt godt af samhandlen med USA, men siden Donald Trumps indsættelse på præsidentposten er alt forandret.

Truslerne om told ændrer sig fra dag til dag, usikkerheden er blevet tæt på umulig at navigere i, og det står klart for Lars Løkke Rasmussen, at dansk økonomi ikke længere kan tåle at være afhængig af et land, der er så politisk ustabilt.

Derfor vil han og regeringen nu åbne døre til nye markeder, som danske virksomheder tidligere har været tilbageholdende med at gå ind på – heriblandt Saudi-Arabien.

Selvom landet har et fundamentalt anderledes syn på menneskerettigheder, styreform og meget andet, skal det udnyttes, at der efterspørges danske produkter.

Det fortalte udenrigsministeren mandag under et besøg hos den aarhusianske it-virksomhed Systematic, der blandt andet leverer systemer til forsvarsindustrien.

Foran hundredvis af medarbejdere malede han et urovækkende billede af en kaotisk og omskiftelig verden, som alle danske eksportvirksomheder kæmper med at finde fodfæste i.

Men der er en vej gennem stormen, fremhævede Lars Løkke Rasmussen og citerede et af sine politiske forbilleder, Winston Churchill.

»Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde.«

Økonomisk diplomati

Anledningen for besøget er regeringens nye strategi, som udenrigsministeren har døbt »økonomisk diplomati«.

Hovedpointerne er kendte toner, men nu sættes der yderligere turbo på målsætningen om at hjælpe danske virksomheder ind på nye eksportmarkeder.

Det fortæller Lars Løkke Rasmussen til Berlingske på færgen mellem Sjællands Odde og Aarhus.

»Danmark er en åben økonomi, der har skabt velstand ved samhandel med verden. Men verden er i opbrud,« siger han og kigger ud over vandet gennem panoramavinduerne i loungen.

Han holder en lang pause og grubler over, hvordan han skal fortsætte. Det er ikke situationens alvor, der rammer ham, lader udenrigsministeren forstå. Det er bare en af de mandage.

»Vi skal forholde os til det faktum, at globaliseringen er blevet mere fragmenteret. Trumps ageren skader verdensøkonomien og skaber bekymring, men der er også muligheder for Danmark og Europa,« siger Lars Løkke Rasmussen.

De største danske virksomheder er allerede i gang, men mange små og mellemstore virksomheder holder sig primært til den verden, de kender.

Det er bare en verden, der bliver mindre, påpeger udenrigsministeren.

»Demokratiet er på tilbagetog mange steder. Så hvis vi kun vil handle med de lande, der ligner os, ender vi med at sidde ret alene tilbage,« siger han.

Sådan er verden ikke

Derfor skal der afsættes yderligere midler til geopolitisk rådgivning, så flere danske virksomheder får mulighed for at agere i Sydamerika, Afrika, Asien og Mellemøsten.

»I en del af de lande foregår samhandlen under nogle andre omstændigheder end i Europa. Spillereglerne er anderledes, og de politiske rammevilkår kan være svære at forstå. Der skal vi hjælpe,« siger udenrigsministeren.

Har vi ikke lært af erfaringer fra Rusland og Kina, at der er store risici forbundet ved at handle med lande, der er politisk ustabile?

»Jo, men vi skal ikke være afhængige af nogen. Det handler om at sprede risikoen ud ved at handle med flere, end vi gør i dag.«

Saudi-Arabien er et diktatur ledet af Saud-familien, som støttes af et meget konservativt sunniislamisk præsteskab.

Kriminalitet straffes hårdt, og dødsstraf er ikke ualmindeligt. Tværtimod blev rekordmange udlændinge henrettet i 2024.

Homoseksualitet er ulovligt, ligesom kvinder ifølge loven er mandens ejendom. Aktivister, der kæmper imod undertrykkelsen, risikerer lange fængselsstraffe og tortur.

Den internationalt anerkendte organisation Human Rights Watchs gennemgang af Saudi-Arabiens brud på menneskerettighederne er lang.

Lars Løkke Rasmussen slår fast, at han er dybt uenig med den saudiske regering i mange ting.

Men hele spørgsmålet om, hvorvidt man går på kompromis med demokratiske værdier ved at handle med autoritære regimer, giver udenrigsministeren ikke meget for.

»Man kunne godt ønske sig, at det ikke var nødvendigt. Men sådan er verden bare ikke,« siger han.

En ny virkelighed

Regeringens nye strategi blev præsenteret hos Systematic, fordi de ifølge Lars Løkke Rasmussen er »fantastiske« og gør alt det rigtige ved at sælge til flere end 50 lande.

»I er nødt til at forholde jer til verden, som den ser ud. I skal navigere i noget komplekst og nuanceret. I kan ikke handle efter, hvad I lige føler,« sagde udenrigsministeren og høstede store klapsalver fra de mange fremmødte medarbejdere.

I 2021 var Aarhus-virksomheden centrum i en uheldig sag og blev politianmeldt af Rigspolitiet, efter Danwatch og TV 2 havde afsløret, at Systematic i flere år havde eksporteret et militært kommando- og kontrolsystem til De Forenede Arabiske Emirater på trods af et eksportforbud.

Daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) lod forstå, at anmeldelsen skyldtes, at virksomheden var mistænkt for at misinformere Rigspolitiet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til eksport via Systematics datterselskab i Storbritannien.

Efter knap et år blev sagen droppet, men hele forløbet ramte virksomheden hårdt, fortæller topchef Nikolaj Bramsen i dag.

For ham og Systematic var det svært at håndtere skiftende regeringers forskellige holdninger til, hvem danske virksomheder måtte handle med.

Siden dengang er der også sket meget.

Krigen i Ukraine har ændret både politikernes og den brede befolknings syn på forsvarsindustrien, og mandag havde Systematic besøg af udenrigsministeren, der roste virksomheden til skyerne.

»Det er gået op for folk, at vores løsninger er nødvendige,« siger Nikolaj Bramsen.

Siden sagen i 2021 har Udenrigsministeriet opdateret sine retningslinjer, hvorfor Systematic har genoptaget eksporten til De Forenede Arabiske Emirater.

Topchefen glæder sig samtidig over, at Lars Løkke Rasmussen lægger op til, at de og andre skal sælge deres produkter til flere dele af verden.

»Der er store markeder derude for mange danske virksomheder. Vi er enige med regeringen i, at det bør udnyttes, så vi kan skabe et rigere samfund,« siger han.

Selvom Udenrigsministeriets nye strategi primært er tænkt som hjælp til de små og mellemstore virksomheder, kan Systematic også bruge regeringens hjælp, fastslår Nikolaj Bramsen.

»Vi opererer i lande, hvor det kan være vanskeligt at etablere sig og forstå det politiske system. Der har vi brug for hjælp og sparring fra myndighederne,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen er klar med den nødvendige hjælp. For når forandringens vinde blæser, har man to muligheder, siger han:

»Man kan bygge læhegn eller bygge vindmøller. Regeringen vil det sidste.«

Kære læser

Velkommen til denne uges privatøkonomiske nyhedsbrev.

Jeg begynder med at se nærmere på en ny dør, der har åbnet sig for din privatøkonomi.

En dør, der giver dig adgang til at sælge din bolig i små bidder og dermed frigøre din boligformue til at forsøde tilværelsen.

Konceptet henvender sig til boligejere med friværdi og mindst 60 somre bag sig. Med andre ord seniorer, der vil have adgang til deres boligformuer.

For det kan angiveligt være svært.

Jeg har gennem årene skrevet en del om, hvor vanskeligt det kan være at optage nye lån i sin bolig, når pensionen nærmer sig.

Det har været lidt svært at få greb om problemets omfang, fordi bankerne nærmest benægter, at det kan være et problem.

Men anekdoterne om, at bankerne ikke er vilde med at låne dig penge, når du har rundet 60 år, er mange. Selvom din bolig måske bugner af friværdi.

Beregner sig overpris

Så den nye virksomhed Good Life forsøger nu at udnytte den oplagte mulighed for en god forretning.

Modellen går i al sin enkelhed ud på, at du sælger en del af din bolig til selskabet.

Selskabet beregner sig en overpris og får desuden del i den fremtidige værdistigning i boligen – svarende til den solgte andel.

Ordet overpris smager ikke rigtig godt. Men der er en god grund til det, som revisionsselskabet BDO påpeger.

Hvis Good Life ejer en del af dit hus, skal du betale husleje til Good Life for ikke at blive beskattet af at bo gratis i dén del af huset.

Og når overprisen er spist op af husleje, skal Good Life have yderligere kvadratmeter af din bolig overdraget som husleje for den solgte andel.

Vel at mærke uden at du får mere udbetalt.

Husleje i fem år

Instinktivt kan jeg godt lide tanken om at bruge af friværdien, og hvis min bank møder mig med et nej til at belåne min friværdi, vil jeg ikke afvise at gøre det.

Regningen er selvfølgelig den leje, jeg skal betale for at fortsætte med at bo i hele mit hus – samt formentlig gebyrer.

BDO beskriver et eksempel, hvor en husejer sælger 24,8 procent af sit hus.

Sælger får udbetalt 18 procent af den samlede salgspris, og det betyder for et hus til fem millioner kroner, at salgsprisen er på 1.240.000 kroner, mens du kun får 900.000 kroner i hånden.

De resterende 340.000 kroner er husleje for de første fem år. 5.666 kroner om måneden.

Det svarer nogenlunde til, hvad det koster at leje et værelse i mit nabolag, så det er vel ikke urimeligt for en fjerdedel af mit hus.

Jeg er mere bekymret for de efterfølgende år, hvor Good Life tager yderligere bidder af min friværdi til huslejen, hvis jeg bliver boende i huset.

Konklusionen er, at mit første træk bliver en snak med banken om at forøge vores belåning – samt at gøre vores realkreditlån afdragsfrit.

Det er en både enklere og billigere løsning, som banken også burde have en interesse i.

Ugens privatøkonomiske tip

Forleden gik strømmen i hele vores område. Det tog ganske vist kun nogle timer, før den vendte tilbage. Men oplevelsen genoplivede mine overvejelser om at få solceller på mit tag. 

Og nu er der et par yderligere argumenter:

• Med solceller og et batteri på loftet vil jeg også være forberedt på et eventuelt angreb på vores infrastruktur i disse urolige tider.
• Skatteministeren har netop fjernet den uforståelige knast, der straffer danskere med både elbiler og solceller, så det nu er en entydig fordel. 

 Det var alt for denne gang. God aften!

Donald Trumps vilde sving med toldhammeren har ironisk nok givet ærkerivalen Kina vind i sejlene.

En ny undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Morning Consult viser således, at det internationale samfund nu ser mere positivt på Kina end på USA.

Det er første gang, det er sket, siden undersøgelsen for første gang blev lavet i 2020. Kun i Rusland ser man mere positivt på USA, efter at Donald Trump igen indtog Det Hvide Hus.

I undersøgelsen har 41 lande løbende vurderet synet på de to rivaliserende stormagter USA og Kina, og allerede i januar kunne det ses, at USAs omdømme var i frit fald.

Omkring april og maj skete der dog for alvor en stor udvikling, da de to landes omdømme blev vendt op og ned. I slutningen af maj scorede Kina således 8,8 point i undersøgelsen mod USAs resultat på -1,5.

Det nye magtforhold er opsigtsvækkende, fordi Kina ellers længe har haft problemer med omdømme og blød magt. Omvendt har USA længe været foregangsland i den internationale liberale verdensorden.

Men med Donald Trumps toldkrig og snævre forfølgelse af nationale interesser er situationen nu en anden, vurderer Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det er klart, at hvis Trump-administrationen konstant fremturer med trusler om straftold og i det hele taget sætter USAs interesser først og højest i alle sammenhænge, får det indflydelse på, hvordan USA bliver betragtet rundt omkring i verden,« siger han.

Mindre populær end Putin og Jinping

I maj var en lignende verdensomspændende undersøgelse også dårligt nyt for Donald Trump.

Her viste en meningsmåling foretaget for Alliance of Democracies, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, begge var mere populære end Trump.

Hele 57 procent af de over 111.000 adspurgte fordelt på 100 lande svarede, at de generelt havde et negativt indtryk af Trump.

Samme tal var 49 procent for Vladimir Putin og 31 procent for Xi Jinping.

Andreas Bøje Forsby fra DIIS påpeger dog, at det ikke betyder, at skepsissen over for Kina pludselig er forduftet, og problemerne er glemt.

»Men fordi USA og Kina er de suverænt mest magtfulde stater i det internationale system, er der i en vis forstand tale om et nulsumsspil, hvad angår omverdenens vurdering af, hvem der er bedst til at varetage det internationale samfunds regler og interesser. Så når USA virkelig får et hak i tuden i øjeblikket, vil det gavne Kina relativt set,« siger han.

Måske fortsætter nedturen endnu mere.

Mens USA de seneste måneder har lukket sig mere og mere om sig selv, forsøger Beijing nemlig at drage fordel af det.

»Kina forsøger i øjeblikket at promovere sig selv som dem, der holder hånden under frihandel og et multilateralt, regelbaseret internationalt system. Men set fra især de vestlige landes perspektiv er Kina fortsat en problematisk samarbejdspartner og en utroværdig garant for en post-amerikansk international orden,« siger Andreas Bøje Forsby.

Det var sidste chance. Nu krydser de fingre og bider negle hos internetgiganten Google, der risikerer at blive splittet op.

Fredag blev det sidste retsmøde holdt i den sag, hvor Google allerede er blevet dømt for at være et monopol. Nu er det op til dommer Amit Mehta at beslutte, hvad straffen er.

Det amerikanske justitsministerium – som har anlagt sagen og altså vundet den – og Google selv skulle besvare de sidste spørgsmål fra dommeren.

Afgørelsen ventes at falde til august, men Google meddelte i weekenden, at selskabet vil anke dommen om, at den er et monopol. Det vil ske, så snart Google kender udfaldet af straffen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Krav: Sælg Chrome og del data

Justitsministeriet har indstillet, at Google forpligtes til at sælge sin internetbrowser Chrome, der er verdens mest anvendte, og tvinges til at dele nogle af de data, som internetgiganten samler ind fra sin søgemaskine. Desuden skal det forbydes Google at betale blandt andre Apple for, at Googles søgemaskine er valgt som standard i Apples Safari-browser.

Ministeriet vil have forbuddet til også at omfatte Googles produkter med kunstig intelligens, herunder Google Gemini, der konkurrerer med ChatGPT. Den kunstige intelligens har nemlig ifølge ministeriet bidraget til, at Google har opnået et ulovligt monopol på internetsøgninger.

Google selv er for nylig begyndt at satse ekstraordinært på kunstig intelligens til at levere søgeresuméer, når man anvender Googles søgemaskine. Det sker i erkendelse af, at konkurrenter som ChatGPT i stigende omfang bruges til at søge efter svar på nettet – men sådan, at man ikke får præsenteret en stribe links, som man selv skal klikke på, men i stedet et resumé, som direkte giver svarene på, hvad man søgte.

Dommeren afgjorde i 2024, at Google var et ulovligt monopol inden for internetsøgninger. Omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger i verden sker gennem Googles søgemaskine, der er kernen i Googles forretning. Det er gennem den og de mange Google-tjenester, at internetgiganten indsamler enorm viden om brugerne og siden kan bruge den til at sælge særdeles målrettede annoncer.

Google har forsvaret sig med, at et forbud mod at købe sig til at være standardsøgemaskine kun vil bidrage til at hjælpe konkurrenter som Microsoft på bekostning af brugerne, browserselskaberne og producenter af udstyr som mobiltelefoner, hvor Google også sikrer sig fremtrædende placeringer.

Google: Det vil kun skade

Dommeren lod ifølge nyhedsbureauet Bloomberg Justitsministeriets advokater forstå, at såfremt han afskar Google fra at købe sig ind hos Apple, Mozilla og andre, kunne det medføre stor skade for markedet. Det har flere selskaber påpeget under retssagen. Dommeren medgav dog, at selv Apple, der står til at miste et trecifret milliardbeløb i årlige betalinger fra Google, ønsker en større valgfrihed for brugerne.

Google finder de foreslåede indgreb alt for voldsomme og mener, at det kan skade såvel amerikanske forbrugere som økonomien og svække USAs teknologiske føring. Internetgiganten hævder, at grunden til, at så mange bruger Googles søgemaskine, simpelt hen er, at den er den bedste.

Dommeren stillede sig dog skeptisk over for en mere begrænset straf. Han overvejer alvorligt at lade indgreb mod kunstig intelligens indgå i sin afgørelse. Han er også bekymret for, at en mulig køber af Chrome – og her har både ChatGPT-ejer OpenAI samt Perplexity, som har sin egen kunstige intelligens, været på banen – blot vil lade Google være standardsøgemaskine, hvilket ikke vil forandre konkurrencen. 

Her mener Justitsministeriet, at der vil opstå sund konkurrence om at blive søgemaskinen i Chrome, og at andre søgemaskiner kunne betale for at få den plads, mens Google ikke måtte betale. Ministeriets advokat understregede, at han ikke gik efter at bringe Google i knæ, men efter at sikre konkurrenter bedre muligheder.

Googles advokat lod forstå, at Chrome netop er populær, fordi den hænger sammen med andre Google-produkter.

Det plejer at være en frygtelig måned for aktiemarkedet.

Men i år er intet, som det plejer. For maj 2025 var den bedste maj siden 1990.

Historisk har afkastet for det amerikanske S&P 500-indeks i maj ellers været på 0,06 procent – i år ligger det seks procent højere.

Det findes der dog et par gode forklaringer på, fortæller chefstrateg i Nordea Josephine Cetti.

»Den retræte, vi har set siden 'befrielsesdagen', antyder, at Trumps villighed til at påføre økonomien og markederne kortvarig smerte for at opnå langsigtede gevinster er begrænset,« vurderer hun.

Det betyder ifølge Cetti, at risikoen for et alvorligt økonomisk tilbageslag er »betydeligt reduceret«.

Retræten fra Trump er også noget, som aktiechef i Sampension Philip Jagd hæfter sig ved.

»Det betyder, at de bekymringer, der har tynget en række bløde forventningsbaserede nøgletal, kan finde lidt luft. Dermed stiger troen på, at den gode aktivitet kan fortsætte, og værdiansættelsen accepteres lidt højere,« siger han.

Flere forhold har trukket op

Samtidig har maj budt på flere positive nyheder på selskabsfronten.

Den gode stemning skyldes ifølge chefstrategen nemlig også en række gode nøgletal og en stærk regnskabssæson.

»Ledelserne i de amerikanske selskaber virkede ikke specielt bekymrede over effekten af toldstigningerne på den fremtidige indtjeningsvækst. Det var også en positiv drivkraft for aktierne,« siger hun.

Philip Jagd lægger også mærke til nøgletallene, hvor særligt nedtrapningen af toldkrigen har givet virksomhederne incitament til at opbygge deres lagre.

»På den korte bane er det paradoksalt nok godt for aktiviteten og den globale handel. Derfor kan væksttallene i USA og resten af verden overraske positivt,« siger han og fortsætter:

»Bagsiden af medaljen er så den stilstand, der kommer, når lagerhylderne og kolonialskabene er overfyldte – måske en gang til juli eller august.«

En anden »rigtig vigtig« drivkraft for aktierne var de markante stigninger til de amerikanske teknologigiganter, som bidrog til at trække både amerikanske og globale aktier op.

»De leverer stadig stærke resultater, og så er der opstået en fornyet optimisme omkring kunstig intelligens efter en længere periode, hvor aktierne har haft det svært,« siger hun.

Mageløs maj – men kan det fortsætte?

Investorerne står dermed tilbage med det simple – og dog umulige – spørgsmål: Hvad nu?

»Min erfaring er, at teknikken sjældent driver aktiemarkedet i længere tid end fem til ti uger. Så det er andre ting, der skal diktere retningen for aktierne,« siger Philip Jagd.

På positivsiden fremhæver aktiechefen en lempelig amerikansk budgetplan med øgede offentlige udgifter.

»Men det er kun positivt, hvis renteinvestorerne ikke bliver for bekymrede for holdbarheden af den amerikanske låntagning og konsekvenserne for inflationen. Det er et stort hvis,« fremhæver han.

Josephine Cetti fortæller, at der godt kan komme en pause i opsvinget, særligt på grund af det tempo, som aktierne har haft, siden de bundede i april. Samtidig er der stadig en Trump-risiko, fortæller hun.

»Men over det næste år til halvandet er jeg stadig meget positiv på aktiernes vegne,« siger hun.

Forskellige meninger

Over de kommende 12 måneder forventer chefstrategen, at globale aktier stiger mellem fem og 15 procent.

»Vi har også et scenario – som vi tillægger en sandsynlighed på 20 procent – hvor globale aktier kan stige mellem 15 og 25 procent,« forklarer hun.

Det kræver blandt andet, at selskaberne leverer en omgang solide kvartalsregnskaber resten af året, hvor selskaberne overrasker positivt. Og det er der god mulighed for, vurderer chefstrategen.

»Globalt er estimaterne for 2025 kommet betydeligt ned og er sat forholdsvis lavt, så jeg tror godt, vi kan se nogle regnskabssæsoner, hvor selskaberne overrasker positivt,« siger hun.

Philip Jagd deler ikke helt samme grad af optimisme.

»Vi kan komme til at stå tilbage med en indtjeningsvækst, der i bedste fald bliver fem procent og potentielt minus ti procent i en blød recession. En nedjustering på fem procent er håndterbart for aktierne. Men større vil ikke være det,« siger han og fortsætter:

»Det er skidt for aktierne, hvis analytikerne fortsætter med at nedjustere deres estimater. Men skal de ændre holdning, lige efter de er begyndt, kræver det nok, at flere selskaber begynder at hæve deres forventninger og trækker modsat,« siger han.

Forventer ingen recession

Den politiske usikkerhed og de tågede udsigter gør dog, at det er svært at se ske.

»Samtidig ved virksomhederne godt, at når lageropbygningen reverserer, så vil aktiviteten aftage markant. Det vil nok være omkring det tidspunkt, hvor de rapporterer tal for andet kvartal,« siger han.

Philip Jagd forventer dog ikke en amerikansk recession, men fortæller, at en realvækst i USA på én til to procent i 2025 kan være mere realistisk.

Josephine Cetti finder det »besnærende«, at flere økonomer forventer en betydelig afmatning af den amerikanske økonomi i år, og at alle venter, at nøgletallene bliver dårlige.

Det minder chefstrategen om 2023 og 2024, hvor mange forventede en recession, som bare aldrig kom.

»Mange professionelle investorer er heller ikke kommet tilbage i markedet efter at have solgt aktier i marts og april, og der hersker en del pessimisme og skepsis i forhold til holdbarheden af det seneste aktieopsving,« siger hun.

Det vurderer chefstrategen kan gå hen og blive positivt for aktierne, hvis nu økonomien endnu en gang viser sig at være modstandsdygtig.

God eftermiddag og velkommen til ugens første Business-update. 

Efter en for mange forlænget weekend vil vi på Berlingskes Business-redaktion endnu en gang servere en række nyheder for dig, så du er opdateret på, hvad der blandt andet er sket i erhvervslivet i dag. 

Vi starter hos den digitale bank Lunar Bank, som bankernes vagthund er lidt bekymret for. 

Lad os komme i gang!

#1 – Myndighed ser »betydelig usikkerhed« omkring bank

Bankernes vagthund, Finanstilsynet, vurderer, at det er usikkert, om den digitale Lunar Bank kommer til at opnå en holdbar forretningsmodel. Det fremgår af en redegørelse fra tilsynet efter et besøg hos banken i januar. 

Finanstilsynet vurderer banken som »meget sårbar« som følge af sit løbende driftsunderskud og sin afhængighed af at få tilført kapital. 

»Banken har løbende driftsunderskud, og der er betydelig usikkerhed omkring, hvorvidt banken vil kunne opnå en holdbar forretningsmodel,« skriver Finanstilsynet. 

Tilsynet noterer sig desuden, at banken de seneste to år har haft en høj personaleomsætning. Det gælder også for såkaldte nøglepersoner, »hvilket øger risikoen for tab af viden og indsigt i forretningen samt risikoen for svigt i processer og kontroller,« lyder det. 

Den digitale bank Lunar blev grundlagt i 2015, men er ti år efter endnu ikke lykkedes med at skabe overskud.

Målsætningen lyder nu, at bankens senest skal være overskudsgivende i 2026, skriver mediet FinansWatch.

#2 – Nykredit udelukker amerikanske aktier i ny forsvarsfond

Nykredit har i regi af Sparinvest lanceret en ny forsvarsfond, der udelukkende vil indeholde europæiske våbenproducenter. Amerikanske forsvarsaktier er helt udelukket. Det skriver Finans. 

Formålet med fonden er at give europæiske producenter bedre adgang til kapital og dermed styrke forsvarsindustrien i Europa. 

»Europa står over for en stor og vigtig opgave med at styrke sit forsvar. Vi skal stå på egne ben – også når det gælder forsvar. Sammen med Sparindex lancerer vi derfor som den første danske kapitalforvalter en fond, der udelukkende har fokus på europæiske forsvarsaktier,« udtaler investeringsdirektør i Nykredit Ralf Magnussen.

Af en pressemeddelelse fra Sparinvest fremgår det, at investeringsfonden er den første af sin slags, som alene investerer i europæiske forsvarsaktier.

»Vi ved, at der over de kommende år skal tilføres massive ressourcer til forsvarsindustrien, som generelt har været nedprioriteret siden Murens fald. Samtidig har virksomhederne udsigt til stor efterspørgsel på deres produkter, da Europas oprustning i høj grad vil ske gennem indkøb fra europæiske producenter,« udtaler Jørgen Søgaard-Andersen, direktør i Sparinvest, i meddelelsen. 

»Vi oplever allerede interesse fra professionelle investorer, og vi forventer i det hele taget god efterspørgsel på fonden fra både professionelle og private kunder, når fonden inden længe bliver børsnoteret,« fortsætter han.

#3 – Nye toldtrusler fra Trump kan udløse ny milliardregning hos Ørsted

Hvis den amerikanske told på stål og aluminium fordobles, vil det betyde en milliardregning hos energikæmpen Ørsted, vurderer to analytikere.

Det skriver Børsen.

I weekenden meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han vil fordoble tolden på udenlandsk stål og aluminium til 50 procent gældende fra 4. juni.

Sker det, vil det koste en nedskrivning hos Ørsted, der netop er ved at opføre to havvindprojekter ud for USAs østkyst, i niveauet 1,2 milliarder kroner, vurderer blandt andre Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, over for Børsen. 

De amerikanske toldsatser på stål og aluminium har allerede medført nedskrivninger for 1,2 milliarder kroner på de to amerikanske havvindprojekter Sunrise Wind og Revolution Wind. Det fremgik af energikæmpens første kvartalsregnskab i år. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Advokat får bøde for at bruge ChatGPT i retssag

En amerikansk advokat har fået en bøde, fordi han brugte den kunstige intelligens ChatGPT til retsdokumenter, hvor der kom falske citater og referencer til en ikke eksisterende retssag.

Læs artiklen her.

B: Rundspørge: 11 af 26 sværvægtere i dansk erhvervsliv »dukker sig« i spørgsmål om diversitetspolitik efter Trumps angreb

Donald Trump har med et pennestrøg erklæret diversitetspolitik »ulovlig« og »amoralsk«, hvilket har sat erhvervslivet i en kattepine. Store danske virksomheder har i årevis omfavnet diversitetsagendaen, men i en ny rundspørge fra Berlingske undlader en lang række selskaber nu at tage stilling. Ekspert kritiserer tavsheden.

Læs historien her.

C: Trump jubler over dybt kontroversielt handelsforslag – selskaber forsøger at lande aftale om Panamakanalen

Danskledede MSC og kapitalfonden BlackRock har holdt forhandlingsmøder med de kinesiske myndigheder for at få den kontroversielle købsaftale i hus.

Læs mere her.

Tak, fordi du læste med!